Thomas Vilhelm Bogreception og Releasekoncert

Thomas Vilhelm Bogreception og Releasekoncert

Der er dobbelt op på eventhylden hos Mojo Blues Bar torsdag den 31. oktober kl. 17.30-20.30, når der inviteres indenfor til reception for Thomas Vilhelms bog Stjernestunder og releasekoncert med Vilhelm & Bros.’ debutalbum, der udsendes via Karma Music på de tilgængelige streamingtjenester. Der er gratis entre, og bandet vil sammen med forfatteren og forlaget Lundegård være vært for lidt fadøl frem til kl. 19, hvorefter den resterende aften er for gæsternes egen regning. Stjernestunder kan selvfølgelig erhverves med signatur og en personlig hilsen på udgivelsesdagen, og ca. kl. 19 går Vilhelm & Bros. med gæstesolister på scenen for at spille hele albummet igennem fra første til sidste nummer. Inden da vil Lundegårds forlægger og indehaver Lykke Jensen og Thomas Vilhelm kort introducere bogen og aftenens program. Stjernestunder, der afslutter den kulturelle dagbogstrilogi med Kulturen i karantæne (2020) og Punktvise nedslag (2022) som bind 1 og 2, er forfatter, musiker, foredragsholder og radio/podcastværten Thomas Vilhelms 12. bog i alt. Det litterære dusin er en realitet, og der er vitterlig noget at fejre den 31. oktober, når han samtidig giver den funky bundtræk bag trommerne med den tæt spillende og sammentømrede enhed Vilhelm & Bros. der ydermere består af bassisten Nis Gabriel og broren Christian Gabriel (guitar). Soul/funk trioens debut er mixet af Flemming Rasmussen i Sweet Silence studiet, og Thomas Vilhelm har tidligere medvirket på lp’er med Tømrerclaus og udgivet to ep’er som del af Invisible Silence. Den erfarne musikformidler er ovenikøbet igen aktuel i æteren med Hos Vilhelm, der nu har form som et rockmagasin med en skønsom blanding af nyt og ældre stof samt diverse gæster, der sendes to-tre gange månedligt på stationen Christianshavn Kanal og kan høres som podcast.

Så kig forbi Mojo til tre topunderholdende timer i litteraturen og soulfunk musikkens tegn og tjek ud, hvem Vilhelm & Bros. har inviterer med som gæster. Der forventes et pænt rykind, og vi anbefaler at komme i god tid. Mojo åbner kl. 17

Event Date 31-10-2024 17:30
Individual Price Free entry

Mojo
Løngangsstræde 21C
1468 København
CVR: 18752205

Bar, office and Table Reservation
Phone: (+45) 33 11 64 53 or billet@mojo.dk

Band Booking
Phone: (+45) 23 44 97 77 mojo@mojo.dk 

NEWSLETTER

Instagram
Youtube