VOODOO SAINTS part II
Voodoo Saints. Part II - skriv til
Det er mandag og der er luxus på programmet - I denne version af voodoo-saints møder ungdommeligt overmod gamle vaner, og “sådan plejer vi altid at gøre det”.
Med indlemmelsen af unge Oscar Muhkerjee i Voodoo Saints trioen, vil de to gamle i okken
nemlig Esben Just og HP Lange, få kam til deres hår. Ynglingen Oscar Muhkerjee gui/voc er igang
med at søsætte en karrierer som hverken HP eller Esben har været i nærheden af at få, så det
bliver spændende at se hvordan de garvede gutter vil administrere tilsynekomsten af et ung talent
i deres midte.
Rygterne fra de første møder vil vide at Esben og HP har kastet noget voodoostøv og nogle
positive besværgelser over ynglingen som efterfølgende har blandet blod med de to gamle og har
vedgået sig rigtigheden i den originale voodoo saints ed som lyder:
“Vi vil underholde med al den voodoo vi kan drive frem og undgå at blive uvenner undervejs som
f.eks Dalton Trioen, eller blive magelige som linje Tre. Vi vil banke stemningen op under taget,
mens vi har fødderne solidt plantet på jorden og det skal ske med både klassikere og egne sange.
Og det skal sgu både være på dansk og engelsk. Og det skal være rørende og swingende,
veludført og lige i skabet. Så når the saints går marching in er det Voodoo Saints der går forrest
og ikke et øje er tørt. Amen.”
Oscar Mukerjee - HP Lange - Esben Just er Voodoo Saints. Et helligt evangelie skrevet med
blues og rocknroll, stavet med Gospel og sat sammen med hjertet. Et liv på scenen kogt ned til
2 x 45 min plus det løse og et ekstra nr. Hvad kan gå galt, når Voodoo Saints er i huset ?
Event Information
Event Date | 27-01-2025 19:00 |
Individual Price | 100,- |