Forrige dag Torsdag 06/04 Næste dag

AFLYST

AFLYST

Kl. 19.00 / entré 120,-

MUSIKORKESTERET HAR DESVÆRRE VÆRET NØDT TIL AT AFLYSE DENNE KONCERT - MEN DE KOMMER DEN 18.5

Det er påske - skærtorsdag - og der er "tidlig" koncert med et legendarisk orkester.
Man kan reservere en siddeplads ved at skrive til billet@mojo.dk så bliver der svaret retur så hurtigt som billetmanden kan nå det.

I første halvdel af 80'erne var MUSIKORKESTRET landets travleste orkester med 250 årlige koncerter og festivaloptrædener. Gruppens varemærke var virtuost spil, uforudsigelige og frygtløse kollektive improvisationer, melodiøse sange – og ikke mindst et medrivende groove. De fire personligheder indtog de største og mindste scener med samme spilleglæde og selvfølgelighed. MUSIKORKESTRET indspillede 3 albums, men bandet var et udpræget liveorkester, og deres unikke sammensætning af akustiske instrumenter og brede publikumsappel er stadig enestående på den danske musikscene.

I de mellemliggende 25 år har mange forgæves forsøgt at overtale orkestret til at samles - hvis bare for en enkelt koncert. Men i december 2010 spillede gruppen noget de selv døbte deres ”25-års-pause-jubilæumskoncert” hos deres gamle venner på Platancaféen i Vordingborg.
Spillestedet blev kimet ned af fans fra hele landet – og MUSIKORKESTRET morede sig herligt.
Siden er det blevet til mange herlige koncerter og vi glæder os til et genhør denne påsketorsdag.

Besætning

Paul Banks, guitar & vokal, Jørgen Lang, mundharpe & vokal, Martin Andersen, violin

Blues Jam ved
Laust Krudtmejer.

Blues Jam ved 
Laust Krudtmejer.

Kl. 22.00 / entré 20,-

Det er torsdag det er jam det koster 20,-
Kan du være her kl. 21.00 så kan du reservere en plads via billet@mojo.dk

Mojo's faste blues jam om torsdagen, er den begivenhed der har fundet sted flest gange på Mojo, siden traditionen startede for mere end 30 år siden, i september i 1992.

Flere af Danmarks mest prominente bluesnavne har under tiden stået med ansvaret som vært, heriblandt Thorbjørn Risager, Alain Apaloo, og Danny Linde, Erling Jensen, Claus Toft LP Simonsen og sågar Troels Jensen. Under de sidste års nedlukninger har det nok været dén begivenhed vi har savnet mest.

Denne torsdag er værten den prisvindende bluesbassist og producer, Laust Krudtmejer Nielsen, kendt fra bl.a. Trainman Blues, Sahra da Silva og The Cornbread Project.

Han sørger for at alle bliver taget godt imod, og jam'en bliver arrangeret bedst muligt og foregår i trygge rammer, med et særligt udvalgt hold i husbandet.

Ta dit instrument under armen og kig forbi - giv et nummer eller nap en lytter.
Der er altid noget at komme efter.

Besætning

Laust Krudtmejer (Kapelmester og Bas)