Kl.
19.00 / entré 50,-
Det er lørdag og der er "tidlig koncert" med The Windup
Der kan reserveres plads ved at skrive tilbillet@mojo.dk
THE WINDUP er klar til at udfordre både sig selv og publikum med et mix af egne kompositioner og halvglemte mesterværker fra folk som Miles Davis, George Benson, Keith Jarrett m.fl. Alt med et bluesy feel.
Der er lagt op til improvisation, uforudsigeligheder og elementer af funk, rock, blues og jazz. THE WINDUP er et nydannet musikalsk frirum for de 4 stærke musikere, der med deres vidt forskellige baggrunde har spillet et utal af koncerter i Danmark og udlandet.
Ikke to koncerter er ens. THE WINDUP skal opleves LIVE!
BesætningMichael Landin, guitar
Henrik Kjelin, orgel
Kaspar Lindhardt, bas
Jacob Vikkelsø, trommer
|
Kl.
22.00 / entré 120,- FORSALG
Kenn Lending Blues Band startede 2022 med at fejre Mojo’s genåbning med en spritny besætning.
Efter chokket over Kenn’s ven og medsammensvorne i tykt og tyndt siden 1970, trommeslageren Frank Larsen’s alt for tidlige bortgang før jul havde lagt sig, gik bandet i øvelejr med super trommeslageren Jacob Vikkelsø. Det er derfor et toptunet og opgraderet band, med fornyet fokus på Kenn’s originale sange der i 42 år har været den røde tråd i bandets sound. Med organisten Henrik Kjelin, som tiltrådte i sommer, og nu også Jacob Vikkelsø bag trommerne, er der skruet op på 11 for Kenn Lending’s i forvejen funky urban stil, der altid har skabt en fest med glade mennesker og et pakket dansegulv. Det er stadigt den ukuelige og virtuose Svenni Svafnisson på bas.
Det koster 120,- og man kan reservere plads til kl. 20.30, Skriv en mail til billet@mojo.dk
BesætningKenn Lending (guitar/vokal), Henrik Kjelin (hammondorgel) Svennie Svafnisson (bas) og Jacob Vikkelsø (trommer)
Websitewww.lending.dk
|