Forrige dag Fredag 13/01 Næste dag

B-Joe’s Blues Joint - feat. Nils Henriksen

B-Joe’s Blues Joint - feat. Nils Henriksen

Kl. 22.00 / entré 130,-

B-Joe’s Blues Joint - feat. Nils Henriksen – 13/1 Mojo
Det er Januar, det er fredag og det koster 130,-
der kan reserveres plads til 20.30 ved at skrive til mailadressen billet@mojo.dk

To af landets sejeste rockguitarister, B-Joe og Nils Henriksen, mødes på Mojo’s legendariske scene denne aften og udforsker rammerne for hvad blues også kan. Sidst væltede de stedet totalt. Med grundbase i traditionerne tager de guitarbluesen helt ud på det dybe vand og åbner dørene for at noget guddommeligt kan opstå. Bag sig har de en af landets sejest swingende rytmegrupper: Flemming Olsen på trommer og Bjarne ”Ringsted” Christensen på bas.

Der er lagt op til både classic rock, fed blues, psykedeliske stemninger og udknaldede klange fra de to guitarlegender - og masser af jam - så dresscoden denne aften må vist være noget i retning af 70-style hippie outfits med blomster i håret og masser af peacetegn ❤️

Guitarbaseret hippiebluesrock - løssluppen ekvilibrisme - og et supersejt sceneshow fra en flok vaskeægte veteraner i dansk rock. Kom glad! Join in! Freak out!



Besætning

B-Joe (guitar/vokal), Nils Henriksen (gui), Bjarne Ringsted (bas) og Flemming Olsen (trommer)

Website

www.b-joe.com