Kl.
22.00 / entré 120,-
Så er der sgu ROCK på Mojo
Reserver plads til kl. 20.30 via mailen billet@mojo.dk
Freddy And The Phantoms udsendte d. 1 april – 2022 den nye single With All My Love, som tager hul på en nyt kapitel i bandets 12 årige historie. Som et kærlighedsbarn mellem The Who og Led Zeppelin – lander Freddy And The Phantoms i bedste 70er rockstil med singlen:
” Vi sender et skud kødelig og uforbeholden kærlighed ud i æteren. Verden skriger på universel kærlighed uanset om den ses gennem Lennons, Robert Plant’s eller Kate Bush’s prisme. Vi smider mørkemands kostumet og attituderne – og overgiver os til noget større på det her nummer.”
– udtaler Freddy
Freddy And The Phantoms har i 2022 eksisteret i 12 år som band og udgav deres femte , og meget anmelderoste album “A Universe From Nothing” tilbage i 2020. De har over årene spillet mere end 300 koncerter på landets største spillesteder bl.a. Smukfest, Vega og Amager Bio og spillet support for verdensnavne som Eagles, Rival Sons, Twisted Sister og Blackberry Smoke.
Denne fredag i November leverer de deres fede rock på Mojo Blues Bar.
|