Forrige dag Tirsdag 01/02 Næste dag

Tuesday Night Brass Band
+ Special Guest: Tricia Boutté

Tuesday Night Brass Band
+ Special Guest: Tricia Boutté

Kl. 22.00 / fri entré

ENDELIG ENDELIG ENDELIG !
Åbner vi igen.
Det bliver med et brag af de store.
Det er tirsdag og vores superfede tradition med Tuesday Night Brass Band den første tirsdag i måneden, falder sammen med MOJOs genåbning, og oven i hatten er vi så heldige, at Tricia Boutté fra New Orleans er i Danmark og joiner TNBB denne aften.

Det er gratis - og hvis du vil sikre dig en plads og kan være her senest kl.20.30, skal du skrive til billet@mojo.dk

Mojo åbner kl. 20.00 - Musik kl.22.00 - Mojo Lukker kl. 05.00

Det er New Orleans Night så det Batter med stort B
- det kæmpestore Tuesday Night Brass Band er tilbage i deres rette element.
- Mojo Lægger lokaler til den svedige fest. Der truttes, trommes og swinges så det er en fryd.
Helt tilbage i Januar 2013 startede dette forrygende orkester med at spille på Mojo - siden har de spillet koncerter med internationale artister og en lang række af vores lokale helte - nogen nævnt og sikkert nogen glemt: Esben Just, Poul Halberg, Regin Fuhlendorf, Michael Watson, Miriam Mandipria, Keld Lauritsen, Nicolai Hess, Samantha Antoinette Smith, Aske Jacoby, Karen Mukupa, Torsten Lefman, Tanio Hingle og Drew Baham

Musikken er udadvendt, umiddelbar og smækfyldt med energi & glæde.
Præsenteret på højt niveau af 7 fremragende musikere som til daglig spiller med bl.a. WonderBrazz, Jazz Five, Six City Stompers og DR Big Band.

Et fedt visuelt og musikalsk output med 5 blæsere og 2 trommeslagere.
Er du til Dr. John, Ray Charles, Tower Of Power, James Brown, The Meters vil du elske TNBB. 2.nd line, funk, jazz, rythm’n blues & soul er ingredienserne i TNBB’s gumbo, der på sin helt særlige måde taler til alle, der sætter pris på ukompliceret, udadvendt musik fyldt med kærlighed og masser af gode vibes.

Besætning

Bjarke Nikolajsen - Trompet, Ola Åkerman & Ole "Fessor" Lindgreen - basuner, Johan Bylling Lang & Mads Mathias - Saxofoner, Henrik Silver - Sousafon, Søren Frost - Stortromme og Esben Duus - Lilletromme. Special guest: Tricia Boutté, vokal (US)