Forrige dag Lørdag 20/11 Næste dag

Blues Matiné med
Bechman Sidenius

Blues Matiné med
Bechman Sidenius

Kl. 15.00 / entré 30,-

Så er der Bluesmatiné med en særdeles hårdtarbejdende duo
De er bundhamrende originale.
Alternative Nordic Noir: Ufiltreret energi i en konstant strøm af autentiske udtryk, der trænger ind i din krop og sjæl, overtaler dig til at tage med på turen i de følelsesmæssige landskaber og billeder der projekteres op på din indre skærm. Store og små musikalske snaps fra de dybe Amerikanske musiktraditioner, tilsat den Nordiske Blue Tone. Du føler dig hensat til store vidder og sumpede egne af tung melankoli. Pludselig, sniger den meningsfulde og voldsomme kærlighed til den menneskelige sjæls dybeste rødder sig ind under huden på dig. Og via Bechmann's stærke vokal, strømmer hjertelige, karakterfulde og meget originale sange ud til dig, og du efterlades i et rum af mening midt i det abstrakte udtryk. Sidenius’s raffinerede, underfundige, rolige og meget dybe trommespil, understøtter Bechmann's kolossalt udtryksfulde guitar, på en måde som er meget svær at finde des lige i vort lille land. Og sammen skaber de deres egen unikke sound af; Alternative Nordic Noir.


Vandkants blues og det sidste af støvet fra et øde sumpområde er nogle af de betegnelser og tanker, der melder sig, når man skal beskrive “Bechmann Sidenius”.
Blues fortolkninger med et nyt snit og en ægthed, der peger i retning af højt til loftet, masser af “texas space” og en kærlig, men rå energy.
Inspirationen er klart at spore I retningen af den amerikanske Doyle Bramhall og lige ligeledes Gary Clark Jr.
“Bechmann Sidenius” er en konstellation som er præget af skiftende stemninger, der
strækker sig fra et sfærisk drømmende univers til rå vandkants blues: “Raw-Edge Music”.
Vi har med to herrer at gøre, der hver især har floreret på musikscenen igennem de sidste mange år, som sidemen for en lang række af danske og udenlandske kunstnere. Nu er de gået sammen og har dannet makkerparret “Bechmann Sidenius”
Kort sagt en, musik oplevelse der skal og må opleves live.

HIGHER GROUND
Lending/Sunding

HIGHER GROUND
Lending/Sunding

Kl. 22.00 / entré 120,-

Mojo åbner kl. 20 Musik Kl. 22.00 / entré 120,- Hvis du kan være her senest 20.30 kan du reservere en plads ved at sende en mail til billet@mojo.dk

Den her udgave - den er der smæk på.
Når man begynder at tage ned fra hylderne med yndligsnumre og tilsætter dem kærlighed og spilleglæde - så får man Higher Ground - og det er lige det Kenn Lending og Michael Sunding har fundet ind til i den her konstellation.

Siden 2012 har organisten og sangeren Michael Sunding været en fast del af Kenn Lending Blues Band. I den tid der er gået fra de første koncerter sammen med Kenn, har Michael personligt været i en rivende udvikling. Fra at være en fantastisk opmærksom, lyttende og medlevende “sideman”, i mange sammenhæng, med bl.a. Doctor Hook, Etta Cameron, Billy Cross og mange flere, til også at være en elsket og personlig solist, med prisbelønnede projekter, som f.eks hans “jazzy” udgave af Carl Nielsens musik, i samarbejde med bassisten Mads Vinding - og senest hans nyfortolkning af musikken til PH’s tekster, sammen med sangeren Margrete Grarup.

Men også I Kenn Lending Blues Band - Kenn’s musikalske legeplads i snart 40 år, skabt til at udforske den “sorte” musiks mange facetter, sammen med musikere med den brede horisont - har Michael frit kunne dyrke og udvikle sit musikalske udtryk, både som organist og sanger. I dag kommer publikum således, ligeså meget for at høre Michaels soul’ede stemme og brusende gospel orgel, når han fortolker forbilleder som, Ray Charles, Bill Withers og Stevie Wonder, samt giver eksempler på egne sange - som for at opleve Kenn’s legendariske funky urban blues og hans virtuose guitar soloer.

Den mest logiske konsekvens af denne udvikling i deres samarbejde, har for Kenn og Michael været, at starte et nyt koncept, hvor deres dynamiske kemi på scenen, får lov at udfolde sig fuldt ud. Et koncept som både kan være en duo på de små hyggelige steder, samt et fuldt band til større koncerter og alle slags fester, hvor repertoiret er sat sammen både af egne numre og personlige fortolkninger af sange fra den afroamerikanske kulturskat, som er deres fælles reference. En favnfuld sange og rytmiske instrumentalnumre, hvor livsglæden, optimismen og feststemningen er i fokus. Lending & Sunding er med andre ord, en totaloplevelse, hvor engagerede og virtuose musikere med sjælen på rette sted, uden besvær bevæger sig rundt i genrer som Soul, Funk, Gospel, Latin og Rhythm & Blues.

Besætning

Kenn Lending (gui/voc), Michael Sunding (keys/voc), Rune Holberg (bas), Carsten Milner (trommer)