Forrige dag Lørdag 30/10 Næste dag

The DownShifters
Blues Matiné

The DownShifters
Blues Matiné

Kl. 15.00 / entré 40,-

Det er lørdag eftermiddag og der er dømt Bluesmatiné, bestil plads via billet@mojo.dk eller kig forbi og find dig en plads.

The Downshifters går ned i gear og spiller akustisk blues- og rootsmusik i duo-form.
Instrumenterne er resonator-guitar, banjo, mundharpe, bas og fod-trommer. Repertoiret
består af gammel, klassisk blues og roots - kombineret med originale kompositioner.
Duoen består af brødrene Bjerre, der har en lang historie som aktører i det østjyske
musikmiljø. De har tidligere vundet Danish Blues Challenge og været DMA-nomineret
som halvdelen af det forgangne The Cornfeds, der i løbet af '10-erne var aktive på både
danske og europæiske bluesscener.
Kasper Bjerre - Bas, sang og fodtrommer
Sune Bjerre - Guitar, banjo, sang og mundharpe

Dale Smith Blues Band

Dale Smith Blues Band

Kl. 22.00 / entré 120,-

Dale Smith er en sand og levende legende på den Danske Bluesscene. Med et sprudlende og soulet repertoire flår han publikum ud på gulvet.
Sammen med sit band er der dømt party fra første tone.
Dale Smith Bluesband har i mere end 20 år givet den gas på diverse livescener i Danmark og i udlandet. I sommeren 2012 var bandet en af hovedattraktionerne på den svenske Roots & Blues festival i Mönsterås. Under sikker ledelse af den amerikanskfødte sanger og bluesmand Dale Smith, sætter det rutinerede band altid gang i publikum med deres eget groovy opkog af blues, funk og rock. På det seneste er bandet blevet udvidet med orgel – resultatet er endnu mere sved på dansegulvet!


Besætning

Dale Smith: (vokal), Mads Koppel (saxofon), Søren Rud (guitar), Eva Skipper (bas) og Niclas Campagnol (trommer)