Forrige dag Fredag 08/09 Næste dag

Peter Brander Band
Røgfri

Peter Brander Band 
Røgfri

Kl. 22.00 / entré 80,-

Igennem årtier har Peter Brander fungeret som lydmand for navne som Michael Falch, Malurt, C.V. Jørgensen, Nikolaj Christensen og Big Fat Snake o.m.a . Internt i musikbranchen er han en levende legende, ligesom han er elsket af en hel hær af danske musikere fra de tusinder af timer, han har brugt med dem på landevejen, og ved mixerpulten i sit eget Media Sound-studie i København, på mange tusinde job og i forbindelse med produktionen af mange, mange cd'er og LP'er.
Peter Brander er evig og altid på jagt efter den fede lyd.
Hvad færre er klar over, når de overværer hans præstationer bag mixerpulten for rocknavne på landevejen, er, at Peter Brander også hører til blandt eliten af hjemlige rockguitarister. Masser af indspillende kunstnere har nydt godt af hans guitarspil og korstemmer i studiet, og ingen har tal på, hvor mange produktioner, der bærer spor af Branders sublime guitarspil.
Han trådte i 1997 ud af stjernernes skygge med sit første soloalbum ”Blue Shades”. Siden har han udgivet 3 anmelderroste albums: Silk & Steel 2002 – Living on the Road 2007 og senest dobbeltalbummet, No Compromises/Bluestrain vol 1.
Brander er selv komponist og tekstforfatter på disse engelsksprogede roots-albums, der viser spændvidden i denne danske guitarmands register og hans kapacitet som sanger. Han folder sig groovy, sjælfuldt og virtuost ud et sted mellem heavy bluesrock og den støvede countryblues. Branders afsæt ligger i 60ernes engelske bluesscene og 70ernes amerikanske countryrock,
som han voksede op med som knægt og lokal guitarhelt i Aalborgs musikliv.
Teksterne røber en autentisk, hårdtarbejdende rejsende i rockens tjeneste. Det er en basal, nede på jorden-livsfilsofi, ikke-akademisk
og teoretisk i sit fundament, men lært, the hard way, i en tilværelse i evig pendlen fra by til by mellem det vilde rockliv og hjem til de almindelige hverdage. Det er et næstekærlighedens manifest, han synger ud; det er en enkel, livsklog insisteren på ærlighed og respekt.

Branders langvarige liv på landevejen har lært ham, at alt kommer for en dag, og at dem, du møder på vej op, møder du igen, når din
stjerne en dag går ned. Der er en karma-lov, der går igennem denne danske bluesmands ord – alt vender tilbage til dig selv.
Der medvirker et stærkt hold af musikere på hans albums og mest stritter vel den navnkundige Santana-percussionist, Raul Rekow,
ligesom Branders mangeårige ven, Michael Falch og Pete Repete. Mange jobs senere er vi nu og musikken er kun blevet bedre.
Gennem hele sin solo kariere har Søren Kûhle været fast mand på keyboard og kor. Derudover medvirker Helge Solberg i dag på
bas og kor, og den fantastiske Jacob Hatholt spiller trommer.
Igennem tiden har Peter spillet opvarmning/dobbeltjobs med folk som Walther Throut, John Mayall, B.B King, Procol Harum, Chuck
Berry og Peter Green hans måske største idol fra barndommen samt mange andre. Allerede som ung, stjerneguitarist i Aalborgbandet,
Liza, vandt Peter Brander i de tidlige 70ere et vist renommé på den danske rockscene, hvor hans band udgav albums og
gennem flere sæsoner blev hyret som fast opvarmning af tidens store danske navn, Gasolin´. Siden blev han landskendt med bandet
Charlatan,og Nikolaj og Piloterne,inden han tog beslutningen om primært at koncentrere sig om sin lydteknik og sine roller som
studiemusiker. Ind i mellem har Peter Brander dog taget plads på den anden side af mixerpulten og udsendt flere soloudgivelser i eget
navn.

Besætning

Peter Brander. Guitar. Sang Søren Kuhle. Keyboard Helge Solberg. Bas Jacob Hatholdt. Trommer