Forrige dag Torsdag 09/03 Næste dag

Soul Academy
& the Music Lovers

Soul Academy
& the Music Lovers

Kl. 19.00 / entré 150,-

Soulfest kl. 19 entré 150 hvis du vil sikre dig en siddeplads så skal du skrive til billet@mojo.dk og være her senest 18.30

Mojo åbner kl. 18

Soul Academy & The Music Lovers
NU MED BLÆS PÅ - Hvis der er noget den musik vi spiller, har rigtig godt af, så er det blæsere og det har vi nu! Så glæd jer til nye musikalske oplevelser, taget et gear op.
Her er et hold af musikere der har mødt hinanden og spillet sammen på kryds og tværs, i mange forskellige sammenhænge, igennem mange år. MEN man har aldrig hørt dem i denne konstellation!! Så har man hang til god gedigen soul musik, rythm & blues og lidt funky stuff; som den Otis Redding, Aretha Franklin, Sam & Dave, Wilson Pickett, Tina Turner, James Brown, Ray Charles og et hav af andre fantastiske amerikanske kunstnere tog sig kærligt af, dér sidst i 50’erne og 60’erne, så kan man glæde sig til koncerten med Soul Academy & The Music Lovers, et sandt stjernehold af musikere. I den vokale front finder vi 1 af Danmarks bedste sangere, ingen ringere end; Sahra da Silva og som prikken over i’et, det musikalske flødeskum har vi 2 fantastiske blæsere: Helle Hesdorf, Saxofon og Carsten Andersen, Trompet.

Soul Academy & the Music Lovers - har lovet at gi den rigtig go gas den her tidlige torsdag inden de drager på to-dages tour i Jylland. Der er lagt i kakkelovnen til en særdeles festlig aften.
Entréen er 150,- og man kan reservere en plads, som man betaler i døren, ved at skrive til E-Mail adressen billet@mojo.dk så kommer der svar så hurtigt det kan lade sig gøre.
Man kan også tage chansen på aftenen og bare betale entréen i døren (hvis der er flere pladser)

Besætning

Sahra da Silva (voc) Helle Hesdorf (sax) Carsten Andersen (trompet) Otto Sidenius: Organ - Jon Bruland: Bass - Morten Sidenius: Drums

Blues Jam ved
Ace of Blues

Blues Jam ved 
Ace of Blues

Kl. 22.00 / entré 20,-

Det er torsdag det er jam det koster 20,-
Kan du være her kl. 21.00 så kan du reservere en plads via billet@mojo.dk

Mojo's faste blues jam om torsdagen, er den begivenhed der har fundet sted flest gange på Mojo, siden traditionen startede for mere end 30 år siden, i september i 1992.

Flere af Danmarks mest prominente bluesnavne har under tiden stået med ansvaret som vært, heriblandt Thorbjørn Risager, Alain Apaloo, og Danny Linde, Erling Jensen, Claus Toft LP Simonsen og sågar Troels Jensen. Under de sidste års nedlukninger har det nok været dén begivenhed vi har savnet mest.

Ace of Blues styrer løjerne.

The Ace of Blues er et alsidigt bluesband, hvor de erfarne medlemmer konstant søger at tage boogien til nye uanede højder, og give publikum en medrivende oplevelse.

Dette er ikke mindst tilfældet når de med sikker hånd styrer Mojo's traditionsrige torsdags-jam. Bandets filosofi er enkel: en jamaften er en hyldest til musikken og dem der spiller den – og alle er velkomne!

Hvad enten det garvede orkester smækker trumf på med en opdatering af Chicago-bluesen eller har nogle esser i ærmet med den hårde Delta-stil, så er én ting sikkert:

The Ace of Blues tager stikket hjem!



Ta dit instrument under armen og kig forbi - giv et nummer eller nap en lytter.
Der er altid noget at komme efter.

Besætning

Simon Ørregaard: vo/tr, Thomas Lago: guitar, Thomas von Magius: bas,Thomas Melau: vo/harp Marvin Radford (piano/voc)