Kl.
19.00 / entré 125,-
Der er VinterJazz og man kan reservere plads ved at skrive til mailen billet@mojo.dk
Poetisk humor med noter af melankoli kalder de den musikalske menu, de to har sat sammen af de sange, de hver især og sammen har sunget de sidste snart 25 år.
Radioværten, Steno er musikalsk bedst kendt som manden med de nedadvendte mundvige og syrlige bemærkninger fra Pligten Kalder med Johan Olsen. Blondie, som Steno kalder Laura Illeborg, har en lang række albums med varme og underfundige viser bag sig. I både 2019 og 2020 har Illeborg været landet rundt med sange fra de seneste albums, ”Det går tit godt” og ”Exitstrategi”. Samtidig har Steno underholdt på Pligten Kalders meget velbesøgte forårsture.
Men Illeborg og Steno spiller hele året.
Som solist har Torben Steno altid smykket sig med Blondies bløde vokal. Særligt da han markerede sig på Dansktoppen med sangen ”Kun fuld i lige uger”.
Det pynter også gevaldigt med feminint fløjl, når han giver sin version af Pligten Kalder-klassikere som ”Hvorfor er jeg ikke død” og ”Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november”.
Illeborg har en række små klassikere på samvittigheden. ”Aftensang” fra debutalbummet ”Lyv mig natten lys” og til ”Det går tit godt” fra albummet af samme navn fra 2018 og Exitstrategi fra 2020.
Med sig har de guitaristen, Mikkel Grue og trommeslageren Adam Winberg, skrappe dynamiske musikere, der mestrer både at simre i det underspillede, og at gi’ den gas. Dog ikke vildere, end at unge fulde af designerdrugs næppe er at finde blandt publikum. Til gengæld er der særlig god plads til alle, der som den syngende sygeplejerske og syngende journalist selv nyder en meget stor lille én på en melodisk aften med sange for voksne oven på alverdens "karantæner"
ca. 22.00 er der blues jam
BesætningLaura Illeborg (voc/ukulele) Torben Steno (keys/bas/voc), Mikkel Grue (gui) og Adam Winberg (drums)
Websitehttps://www.facebook.com/Bagkataloget-Illeborg-Steno-med-Grue-Winberg-103856761221449
|
Kl.
22.00 / entré 20,-
Efter Bagkataloget er der Jam
Det er torsdag og det koster 20,-
Ace of Blues styrer løjerne.
The Ace of Blues er et alsidigt bluesband, hvor de erfarne medlemmer konstant søger at tage boogien til nye uanede højder, og give publikum en medrivende oplevelse.
Dette er ikke mindst tilfældet når de med sikker hånd styrer Mojo's traditionsrige torsdags-jam. Bandets filosofi er enkel: en jamaften er en hyldest til musikken og dem der spiller den – og alle er velkomne!
Hvad enten det garvede orkester smækker trumf på med en opdatering af Chicago-bluesen eller har nogle esser i ærmet med den hårde Delta-stil, så er én ting sikkert:
The Ace of Blues tager stikket hjem!
BesætningSimon Ørregaard: vo/tr, Thomas Lago: guitar, Thomas von Magius: bas,Thomas Melau: vo/harp Marvin Radford (piano/voc)
|