Forrige dag Fredag 09/09 Næste dag

Mike Elrington
med
Copenhagen Slim Band (Australien/Danmark)

Mike Elrington  
med
Copenhagen Slim Band

Kl. 22.00 / entré 120,-

Mojo byder denne fredag aften på en helt speciel koncert med Australske Mike Elrington i selskab med prisvindende Copenhagen Slim og hans band.
Mike Elrington er i Danmark for første gang, men har før spillet Turneer i Europa. Han er et af de stærkeste navne på den Australske bluesscene og turnerer mere end 150 af årets dage især i Australien, New Zealand og UK.
Mike er en gudsbenådet sanger med et imponerende guitarspil - en stor stemme og et unikt udtryk.

Copenhagen Slim (DK)
"Copenhagen Slim" som han kaldes, når han turnerer i Tyskland, Sverige, Norge, Schweiz, Holland, Belgien eller andre steder i verden, spiller både guitar, mundharpe og synger fantastisk, med en oldschool og samtidig unik klang.
Han har i 2019/2020 blandt andet turneret i Australien, hvor han leverede 30 solokoncerter i staterne New South Wales og Victoria, med optrædener på Echuca Bluesfestival i Sydney, Canberra og Melbourne m.fl. som den første Danske blues og Rootsartist nogensinde (så vidt vi ved).
Nisse Thorbjørns spillestil er dynamisk, aggressiv og spændende, han er inspireret af men ikke "lænket til" blues'en, og man hører både bluegrass og americana-folk i hans lyd og arrangementer.
Nisse Thorbjørn er en af vinderne af prisen som "Årets Danske Bluesnavn" og har medvirket på det DMA vindende album "Trainman Blues" (2018).
Sammen med en af landets stærkeste trommeslagere Niclas Campagnol og superbassisten Laust Krudtmejer er bandet fuldendt til en aften med Blues - godt inficeret af sydens varme og nordens ro.

Besætning

Mike Elrington - Guitar / Vokal (Australien) Nisse Thorbjørn - Mundharpe / Guitar / Vokal Niclas Campagnol - Trommer Laust Krudtmejer - Bas

Website

Lyt til “Lost Highway” : https://copenhagenslim.bandcamp.com/album/lost-highway
Video: https://www.facebook.com/CopenhagenSlim/videos/1442733559254689
Web: Copenhagenslimblues.com