Forrige dag Tirsdag 05/07 Næste dag

Steno@Illeborgs
Bagkataloget
Med Mikkel Grue og Adam Winberg
Jazzfestival

Steno@Illeborgs
Bagkataloget
Med Mikkel Grue og Adam Winberg
Jazzfestival

Kl. 19.00 / entré 150,-

Det er Jazzfestival og der er specialprogram denne tirsdag.
19.00 Steno@Illeborgs Bagkataloget
22.00 Women of Blues feat. Sahra da Silva og Samantha Antoinette - se omtale længere nede.
Reserver plads ved at skrive til mailen billet@mojo.dk - og skynd dig!

Poetisk humor med noter af melankoli kalder de den musikalske menu, de to har sat sammen af de sange, de hver især og
sammen har sunget de sidste snart 25 år.
Radioværten, Steno er musikalsk bedst kendt som manden med de nedadvendte mundvige og syrlige bemærkninger fra Pligten Kalder med Johan Olsen. Blondie, som Steno kalder, Laura Illeborg har en lang række albums med varme og underfundige viser bag sig.
I både 2019 og 2020 har hun været landet rundt med sange fra de seneste albums, ”Det går tit godt” og ”Exitstrategi”.
Samtidig har Steno underholdt på Pligten Kalders meget velbesøgte forårsture.
Men Illeborg og Steno vil gerne spille hele året.
Som solist har Steno altid smykket sig med Blondies bløde vokal. Særligt da han har markerede sig på Dansktoppen med sangen ”Kun fuld i lige uger”.
Det pynter også gevaldigt med feminint fløjl, når han giver sin version af Pligten Kalder-klassikere som ”Hvorfor er jeg ikke død” og ”Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november”.
Illeborg har en række små klassikere på samvittigheden. ”Aftensang” fra debutalbummet ”Lyv mig natten lys” og til ”Det går tit godt” fra albummet af samme navn fra 2018 og Exitstrategi fra 2020.
Med sig har de guitaristen, Mikkel Grue og trommeslageren Adam Winberg, skrappe dynamiske musikere, der mestrer både at simre i det underspillede, og at gi’ gas. Dog ikke vildere, end at unge fulde af designerdrugs næppe er at finde blandt publikum. Til gengæld er der særlig god plads til alle, der som den syngende sygeplejerske og syngende journalist selv nyder en meget stor lille én på en melodisk aften med sange for voksne oven på alverdens "karantæner"

Besætning

Laura Illeborg (voc/ukulele) Torben Steno (keys/bas), Mikkel Grue (gui) og Adam Winberg (drums)

Website

https://www.facebook.com/Bagkataloget-Illeborg-Steno-med-Grue-Winberg-103856761221449

Women Of Blues & Soul feat. Sahra Da Silva & Samantha Antoinette (UK/DK)
Jazzfestival

Women Of Blues & Soul feat. Sahra Da Silva & Samantha Antoinette (UK/DK)
Jazzfestival

Kl. 22.00 / entré 150,-

En aften med det allerbedste af musikhistoriens blues og soul udført af et stjernespækket line-up med to fantastiske sangerinder i front. Forvent en funky, groovy og soulful aften med klassikere fra Etta James, Koko Taylor, Lavern Baker, Aretha Franklin og meget mere.
Den karismatiske engelske soul- og bluessangerinde Samantha-antoinette er dybt gravet i traditionen og har sunget gospel, blues, soul og jazz siden barnsben. Hendes smukke, varme og kraftfulde stemme har taget hende verden rundt som baggrundssangerinde for store internationale navne som bl.a. Depeche Mode og Jamiroquai.
Sahra Da Silva er byens nye store blues, soul og jazz stjerne og har optrådt med mange danske jazz, soul og blues artister, her i blandt Mike Andersen, Jazz Five, Kjeld Lauritsen, Thorbjørn Risager og Blues Brothers Souvenir Show.
Aftenens backing band består af musikere fra bl.a. Jazz Five, Tuesday Night Brass Band, Mames Babegenush og Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band.

Besætning

Sahra Da Silva (vcl)Samantha Antoinette (vcl)Johan Bylling Lang (s)Lars Emil Madsen (p)Andreas Møllerhøj (b)Stefan Andersen (dr)