Forrige dag Onsdag 18/05 Næste dag

Just Wednesday med
Esben Just og Oscar Mukherjee

Just Wednesday med
Esben Just og Oscar Mukherjee

Kl. 22.00 / fri entré

Esben Just er nok landets førende New Orleans pianist med en lang karriere som bla. frontmand i Sp Just Frost samt en række lignende triokonstellationer med bl.a. Niels Ratzer og Ole Skipper.
Esben Just var også med i Groovie Greasebags sammen med Johnny Sangster fra Sharing Patrol. Derudover har Esben optrådt med et hav af de "kendte" Sanne Salomonsen, Henning Stærk, Ivan P, Poul Krebs osv.
Men mest af alt er Esben Just en eminent underholdende solopianist.
Så hvad er mere naturligt end at kaste Esben ud i en række duo konstellationer som kan udfordre hans og sin medspillers musikalske universer.
Her i 2022 fortsætter vi med "Just Wednesday" med en række forskellige gæster. Der er lagt op til en række koncerter med Esben Just og en artist fra Miljøet - noget Blues, noget Jazz, noget Country - og noget...?
- lad os se hvor det kan bære hen.
Denne onsdag i maj er det fremadstormende Oscar Mukherjee der har en stak egne numre med under armen. Det blier en aften med Esbens numre krydret af Oscar og Oscars numre krydret af Esben.
Oscar Mukherjee har de seneste år markeret sig som en aldeles fremragende sangskriver og komponist når han står i spidsen af sit Mukherjee Development.
På Mojo kender vi ham bedst som en bundsolid bluesmand, godt skolet af "vores" Ronni Boysen.

Besætning

Esben Just (piano/voc) Oscar Mukherjee (gui/voc)