Forrige dag Fredag 04/02 Næste dag

Ghalia Volt (B/USA)

Ghalia Volt (B/USA)

Kl. 19.00 / entré 175,- FORSALG

Det er en tidlig fredags koncert Mojo åbner kl. 18 billetterne koster 175, der kan købes billetter via mail: billet@mojo.dk
Det er simpelthen umuligt at komme uden om Ghalia Volt. Ghalia Volt er en blues-stjerne i svøb. Den unge kvinde er sanger, sangskriver, guitarist og dobro-spiller, og for hende drejer det sig om the blues, som hun dyrker, og dét gør hun forrygende godt. Ghalia Volt, hvis oprindelige navn er Ghalia Vauthier, er født og opvokset i belgiske Bruxelles, hvor hun for bare seks år siden levede af at være gademusikant.
Hun fik virkelig gjort opmærksom på sig selv og sin musik med udsendelsen af det solide, varierede og anmelderroste debut-album Let the Demons Out i 2017. Albummet, som Ghalia Volt indspillede sammen med det legendariske New Orleans-band Mama’s Boys, er stærkt farvet af de forskellige musikalske smagsstoffer, man finder i hendes amerikanske hjemby New Orleans. Her flyttede Ghalia Volt til for nogle år siden, draget som hun var af bluesmusikken og musikscenen i ”The Big Easy,” som byen også kaldes. Og der er masser af strøm på. Ghalia Volt kan faktisk betegnes som strømførende, for alt, hvad hun rører ved musikalsk, udstråler elektricitet og
energi, om det så er langsomme eller hurtige numre. I år graver den begavede vokalist, sangskriver og guitarist Ghalia Volt dog endnu dybere ned i de amerikanske sydstaters rige musik-muld. Hendes spritnye fuldlængdeudgivelse, Mississippi Blend, emmer nemlig af Mississippi hill countryblues, og er netop indspillet i den nordlige del af Mississippi. Ghalia Volt ville have, at albummet skulle indspilles i et ganske bestemt studie. Den prisvindende producer og musiker Jim Dickinsons Zebra Ranch Studios, der ligger i Coldwater, Mississippi.
Her går man til biddet ud fra en vision om old-school plade-produktion, og mange store Mississippi hill country blues-musikere som R. L. Burnside og T. Model Ford har indspillet hos Jim Dickinson. Jim Dickinson døde i 2009, men hans studie drives videre, og hans to sønner Luther and Cody Dickinson – der begge er medlemmer af det veletablerede blues band North Mississippi Allstars – er inde over, hvilket er noget, som Ghalia Volt nød
godt af i indspilningsprocessen. Men Ghalia Volt var og er på ingen måde „starstruck.“ Hun har både punk attitude og karisma, og så kan hun altså nogle ting som sanger, sangskriver og guitarist. Hun har fod på bluesmusikken, ved, hvor dén og hun selv kommer fra, og så hun vader ind i folk med træsko på. Høj som lav, kendte som ukendte, musikere, producere, andre musikfolk og mennesker i det hele taget. Og dét er noget, der ligger dybt, mærkbart og hørbart i musikken på Mississippi Blend. Musikerne er af høj karat, men ingen rangerer højere end
andre, for det var teamwork, det drejede sig om, da Mississippi Blend blev til. Bassisten Dean Zucchero og guitaristen Smokehouse Brown fra Mama’s Boys var kernen under indspilningerne.
Hver dag kom der desuden nye musikere på banen så som trommeslageren Cody Dickinson fra North Mississippi Allstars og Cedric Burnside, hvis „feeling“ på de numre, der er farvede af Mississippi hill country-musikken, ville have gjort hans bedstefar R. L. Burnside stolt. Den fremragende, prisoverdængede og yderst album-produktive Watermelon Slim medvirker også med fornemt mundharpespil og fin vokal. Desuden er der Ligthnin‘ Malcolm på guitar og vokal. Samme holder godt liv i Mississippi hill country-musikken i dag og har flere album på gaden i eget navn.
Desuden har Ligthnin‘ Malcolm turneret med Ghalia Volt, der selv høres på lettere ru, hæs og effektfuld vokal, rytme- og slide-guitar samt dobro. Det er dette stjernehold, der i fællesskab har frembragt Ghalia Volts nye dragende, alsidige og elektrificerende album Mississippi Blend. Denne kvalitetsudgivelse kommer hun med garanti til at sparke adskillige døre ind med, for det er simpelthen umuligt at komme uden om Ghalia Volt, der står på spring for at komme til at dele sit nye album med publikum live.

Besætning

Ghalia Volt ((gui/voc/drums)

Website

https://www.ghaliavolt.com/