Forrige dag Søndag 06/12 Næste dag

Matiné Extraordinaire
Nils Henriksen
Soundtracks

Matiné Extraordinaire
Nils Henriksen 
Soundtracks

Kl. 15.00 / entré 70,-

Denne søndag i december byder Mojo på en Matiné Extraordinaire
Der er plads til 35 gæster så send en mail til billet@mojo.dk hvis du vil købe en billet.
Nils Henriksen Soundtracks:
Nils Henriksen har en glorværdig karriere bag sig der strækker sig fra 70'erne og frem til idag med optrædener og produktioner med de helt store, bla. Sebastian, Kim Larsen, C.V. Jørgensen, Kliché, Michael Falch og mange andre.

Nyeste projekt ”Soundtracks” tager udgangspunkt i filmtemaer fra film som Twin Peaks, Rosemarys Baby, Blues Brothers, Limelight, Top Gun, James Bond m.fl.
Alle soundtracks har været igennem Nils Henriksens kyndige producerhænder – og så er der også noget for ”guitar freaks”.

Nils Henriksen fortæller om projektet:
”Det har været et spændende univers at dykke ned i. Vi har arbejdet med backing tracks i mit studie, som vi bruger som udgangspunkt for vores live performance – en spændende proces som er muliggjort af den teknik man har i dag – moderne tider.
Mette Lethan og Mads Heide har virkelig været et dream team at arbejde med, og de har begge bidraget til at projektet kunne lykkes. Desværre har Mette meldt afbud til denne koncert, men Kristine Holmquist er trådt til og med den stemme hun har bragt ind i projektet er der lagt op til en forrygende eftermiddag på Mojo.
Som sagt – moderne tider – håber at publikum også får billeder frem på nethinden ved genhør med de mange fantastiske kompositioner.”