Forrige dag Fredag 03/07 Næste dag

Sahra da Silva, Alain Apaloo og Copenhagen Slim
ntimkoncert

Sahra da Silva, Alain Apaloo og Copenhagen Slim
ntimkoncert

Kl. 20.00 / entré 120,- FORSALG

Sahra, Alain og Copenhagen Slim - Intimkoncert
Kl. 20.00 / entré 120,- Kun forslag - send en mail til mojo@mojo.dk
I denne mærkelige tid - ikke et ord om Corona, håndsprit, Covid 19, Afstand, forsamlings-forbud eller karantæne.
Vi glæder os bare over at kunne præsentere nogle lækre Intimkoncerter med nogle af landets fedeste Bluesmusikere. - se bare her den 3. Juli

Hvis du ikke kender musikerne bag aftenens koncert, er her en lille individuel introduktion til hver enkelt af dem. Når de en aften som denne optræder som en trio, er det en fryd for øregangene, når de hver især byder ind med deres unikke 'take' på bluesgenren og alligevel formår at understøtte hinanden, så det hele går op i en højere enhed og både sang og guitarspil opnår en uhørt nerve.

NISSE THORBJØRN eller "COPENHAGEN SLIM"
- som han kaldes når han turnerer i Tyskland, Sverige, Norge, Schweiz, Holland, Belgien eller andre steder i verden, spiller både guitar, mundharpe, synger fantastisk med en oldschool og samtidig unik klang, samtidig med at han holder beatet kørende med fodtøjet. Han er for nylig vendt hjem fra Australien, hvor han leverede 19 solokoncerter i staterne New South Wales og Victoria, med optrædener på Echuca Bluesfestival, i Sydney og Melbourne mfl. som den første Danske blues og Roots artist nogensinde (så vidt vi ved).Nisse Thorbjørn er inspireret af, men ikke "lænket til" blues'en. Man hører både bluegrass og elementer af americana og folkemusik i hans lyd og arrangementer, hvilket gør, at det aldrig bliver trivielt at lytte til ham. Nisse Thorbjørn vandt fuldt fortjent titlen som 'årets bluesnavn' i 2009

SAHRA DA SILVA
Et sted i midten af soul, jazz og blues står Sahra da Silva klippefast som en stadigvæk spirende sangerinde, hvis stemme vokser sig større og flottere for hver dag.Hun har 15 år bag sig på den danske bluesscene og har optrådt med et hav at danske og udenlandske soul og blues-artister. I 2016 var Sahra da Silva og band blandt andet support for Joss Stone i Amager Bio.
Foto: © Niels Gether Nielsen

ALAIN APALOO
- er en guitartroldmand fra Togo. I mange år har han spillet i forskellige konstellationer på Mojo og hver gang er det guitarblues af den spektakulære slags. Inspirationerne kommer fra bl.a. Johny Winter, men Alain Apaloo er osse opfindsom og eksperimenterende – både, når han optræder solo og når han kører parløb med andre musikere.