Forrige dag Lørdag 09/05 Næste dag

Mojo er Lukket

Mojo er Lukket

Kl. 14.00 / fri entré

Mojo er lukket pga den kraftige opfordring fra regeringen.
Vi vender stærkt tilbage med god musik når vi får grønt lys.
Følg med på hjemmesiden og facebook for info om genåbning.

Beefeaters

Beefeaters

Kl. 22.00 / entré 120,-

Beefeaters lever !
Den legendariske danske psykedeliske bluesrockgruppe Beefeaters fik i november 2017 genudgivet deres debutalbum på Universal Music. I sentresserne var bandet toneangivende på den danske rockscene sammen med navne som Young Flowers, Steppeulvene og Poul Dissing. Anført af Peter Thorup og organisten Morten Kjerumgaard Reumert var gruppen i 1967 det førende danske undergrunds-orkester med tilhørende lysshow. De spillede support for navne som Jimi Hendrix og Pink Floyd.

Nu genopstår bandet for en tid med bandets originale organist og eneste gennemgående medlem Morten Kjerumgaard Reumert bag roret. Han har allieret sig med sanger og guitarist Frederik Schnoor (Freddy and the Phantoms) , bassist Torben Guldager (Wrong Side Of Vegas/Peppermint B ) og trommeslager Rune Rene Hansen ( Sorte Fugle /Freddy and the Phantoms).

Beefeaters anno 2018 vil spille en række livekoncerter med udgangspunkt i musik fra Beefeaters to legendariske studiealbum “Beefeaters” og “Meet You There”. Morten Kjerumgaard Reumert udtaler: “I 1971 sagde jeg definitivt farvel til den danske rockscene og det store publikum der holdt af Beefeaters. Jeg lovede mig selv, at kom der en dag en mulighed, hvor jeg kunne genoptage det musikalske udtryk Beefeaters havde sidst i 60erne ville jeg gribe den. Det kan jeg nu takket være disse tre fantastiske unge musikere.”

Besætning

Morten Kjerumgaard Reumert (Keys og Hammond Orgel), Frederik Schnoor (Guitar og Vokal), Torben Guldager (Bas) og Rune René Hansen (Trommer og perc)