Forrige dag Onsdag 23/10 Næste dag

Det' Dansk med Burman og Boding + Rasmus Kurdal

Det' Dansk med Burman og Boding  + Rasmus Kurdal

Kl. 21.30

BURMAN OG BODING

Thor Boding fra Syreregn og Nicklas Burman fra hedengangne Riffelsyndikatet teamer op, for denne aften at gæste Mojo, som trio.
De har begge soloprojekter, hvor sangen og teksten er i centrum, og det er det materiale, de mødes om at spille og præsentere sammen.
Der bliver også plads til en lille ny og lidt fra fortiden.

Nicklas er født i 1970, og Thor ankommer til planeten i 1986. Og så kan man jo spørge, hvad i alverden der kan bringe to sangskrivere fra henholdsvis starten af det ene og slutningen af det andet årti sammen? Svaret er mine damer og herrer : Kærlighed til musikken.
Ud over musik generelt så er det helt sikkert syrerock af ældre dato og dansksprogede sange, politiske som poetiske, fra 70’erne, som får de to herrer til at spille musik. Et af Nicklas’ tidligste musikalske minder handler om at sidde under et bord som fem-seksårig, mens de voksne holder fest, og høre Herfra hvor vi står med Skousen og Ingemann og blive ramt af uhygge, magi og melankoli.

Thor husker, hvordan hans far spillede samtlige sange fra Kim Larsens solodebut Værs’go” på guitar, når Thor sad som 4-årig og legede med gummiænder i badekarret.

De er med andre ord begge faldet i gryden som børn.

Nu skriver de selv videre på traditionen og har gjort det i forskellige projekter gennem mange år. Man kan roligt glæde sig til et spændende musikalsk møde, når de to tager guitarerne frem og går i gang.



Besætning

Nicklas Burman_ Guitar & Vokal Thor Boding_ Bas & Vokal Rasmus Kurdahl_ Trommer

Website

www.facebook.com/nicklasburman2
www.facebook.com/Tbmusik
www.youtube.com/watch?v=0Ry7Di41PLM

not loaded XML from file or URL