Forrige dag Torsdag 21/03 Næste dag

POLYHYMNIA.
CD Release -
Lukket Arrangement (Danmark)

POLYHYMNIA.
CD Release -
Lukket Arrangement

Kl. 18.00

Polyhymnia er den 9.olympiske muse fra den græske mytologi. Musen for sang, musik og poesi. Vi kender hende fra Mød Mig På Cassiopeia, hvor hun lignede Bodil Kjer en hel del. Hun kommer til jorden hvis der er brug for det, og denne gang tog hun sig af både pen og nodeblok for solisten i en blød pop/rock-stil. En række helt nye danske sange om lykkelig og ulykkelig kærlighed, styrke og svigt, om taknemmelighed, og om at få klippet pladerne på den Ford Granada man har kørt Sanne Salomonsen hjem i, og alt det vi kender allesammen, hvis vi som solisten, er i omegnen af de 50! Albummet er mixet af Peter Brander, teknikeren bag 100-vis af store danske udgivelser, b.la. Michael Falch og Big Fat Snake.
Det er Christian Rohdes 3.udgivelse i eget navn. Forrige album hed ”Vild Med Dansk” og blev flittigt spillet på bl.a. DR’s P5. Christian Rohde står for mange forskellige ting i musikken både foran og bagved mikrofonen

I orkestret møder vi Kenn Lending, en af landets førende guitarister, der både har spillet med store internationale navne, og i Danmark bl.a i flere år turneret med Gospel United, der talte folk som Ivan Pedersen, Stig Rossen og Lillian Boutee. Ved tangenterne sidder Michael Sunding, der udover at have spillet med bl.a Dr. Hook, Billy Cross og Etta Cameron på store turneer, samt en række egne ting, også er en flittigt benyttet akkompagnatør for diverse solister i Danmark. På bas, Gert Rostock, én af de mest flittige danske el-bassister igennem de sidste 50 år, rækken af store navne han har spillet med kræver en liste større end det her kan rummes. Spiller i øjeblikket fast med The Baronets og de populære Kansas City Stompers. På trommer sidder Esben Duus, der ligeledes spiller med hvad der kan krybe og gå indenfor pop, rock og jazz i Danmark.
Så det er folk med forstand på musik.
På damesiden medvirker to af landets mest kendte skuespillere, nemlig Camilla Bendix der høres i en duet med Christian Rohde, og den bredtfavnende skuespiller Susanne Breuning bruger et af sine mange talenter, nemlig som speaker på et af pladens numre. Sangerinderne Bettina Fyen-Andersen og Ellen Watt synger kor på indtil flere af pladens 10 nye numre.

Blues Jam
Med Ace of Blues

Blues Jam
Med Ace of Blues

Kl. 22.00 / fri entré

The Ace of Blues er et alsidigt bluesband, hvor de erfarne medlemmer konstant søger at tage booggien til nye uanede højder, og give publikum en medrivende oplevelse.

Dette er ikke mindst tilfældet når de med sikker hånd styrer Mojos traditionsrige torsdagsjam. Bandets filosofi er enkel: en jamaften er en hyldest til musikken og dem der spiller den – og alle er velkomne!

Hvad enten det garvede orkester smækker trumf på med en opdatering af Chicago-bluesen eller har nogle esser i ærmet med den hårde Delta-stil, så er én ting sikkert:

The Ace of Blues tager stikket hjem!

Besætning

Simon Ørregaard: vo/tr, Thomas Lago: guitar, Thomas von Magius: bas,Thomas Melau: vo/harp Marvin Radford (piano/voc)