Forrige dag Lørdag 29/12 Næste dag

The Fried Okra Band

The Fried Okra Band

Kl. 22.00 / entré 80,-

Vindere af årest sidste lørdag ;)
Det er som skrevet står sidste lørdag i år 2018 og The fried Okra har pudset sætlisten af til en sidste fest - inden 2019 byder på en hel masse nye koncerter og fester.

Med inspiration hentet hos de Mississippiske mestre R.L.Burnside og Junior Kimbrough har Fried Okra længe dyrket den rå og uortodokse Hill Country Blues.
Fortolket af tre københavnere bliver det til Fried Okras helt eget ”flatland groove”
- originale sange der handler om politik, damer, plader der ikke sælger (så godt som man ville have)
og selvfølgelig favorittemaet - kærlighed, der ikke lykkes-
- sange som kan forbinde gode historier og skæbnefortællinger – såvel i tekst som i musik – skrev netsiden 33 Plus i en anmeldelse.
Fried Okra har skiftet besætning flere gange - senest i 2016 - I dag består bandet af Morten Lunn i front på guitar og sang, Anders Wallin på bas og Thomas Crawfurd på trommer.
Mojo Blues Bar har de senere år haft hyppigt besøg af Fried Okra, og medlemmerne har også tit gæstet torsdagsjam'en som gæster og værter. Det er altså kendte folk hos publikum, der står på scenen midt mellem jul og nytår.
Denne sidste lørdag i 2018 runder de et år af med udfordringer og gevinster på internationalt plan. Sætlisten er støvsuget for alt, hvad der handler om jul, og der er kun rodeboogie, mambo og Bo Diddley party beats tilbage. Det bliver en aften, som kaster Fried Okra og publikum langt ind i det nye år.

Besætning

Morten Lunn (Guitar/diddley bow/vokal), Anders Wallin (bas) og Thomas Crawfurd (trommer/perc/mandolin)

Website

www.friedokraband.dk
gaffa.dk/anmeldelse/86067