Forrige dag Onsdag 22/08 Næste dag

Mukherjee Blues

Mukherjee Blues

Kl. 22.00 / fri entré

Mukherjee Blues EP-release - "The Vibe Recordings"

Denne særlige onsdag i august er lagt i hænderne på en af landets unge bluestalenter.
En dedikeret bluesguitarist som har kastet sig ud i et trio samarbejde med nogle af landets bedste bluesmusikere.

Oscar Mukherjee har levet og åndet blues siden han var en lille dreng. Han boede sine barndomsår i Californien, og han har nu i mange år været aktiv på den danske bluesscene. Han har fået guitar undervisning af Ronni Boysen og Rune Kjeldsen og spillet med alle fra Big Creek Slim til John Primer. 2017 var et stort år for Oscar; han vandt “årets pris” på Femø Jazzfestival 2017, hvor han væltede teltet med blues, og sluttede året af med at tage på en legat-tur til bluesbyen Austin, Texas. Han fik spillet hver aften, med bl.a. Mike Keller (Fabulous Thunderbirds), Greg Izor og ikke mindst Paul Oscher (Muddy Waters' band). Der blev stiftet en masse nye musikalske relationer, så det bliver næppe sidste tur til Texas!

Det var også i 2017 at Oscar dannede sin egen trio; Mukherjee Blues. Rytmesektionen består af nogle af landets mest garvede bluesmænd, nemlig Søren Bøjgaard på bas (Thorbjørn Risager & the Black Tornado) og Asmus Jensen på trommer (bla. Delta Blues Band, Big Creek Slim Band). Gruppen slog et smut forbi studiet "The Vibe Factory" i november og nu kan i glæde jer til at høre resultatet! Det bliver muligt at købe EP'en til releasekoncerten, ligesom den også vil blive gjordt tilgængelig på iTunes, Spotify, osv.

Det er blues med inspiration hentet hos de store mestre, gå ikke glip af denne unikke aften!

Besætning

Oscar Mukherjee (gui/voc) Søren Bøjgaard (bas) Asmus Jensen (drums)

Website

https://www.youtube.com/watch?v=MMoxsDwO7m8