Forrige dag Onsdag 12/11 Næste dag

MIKE WHELLANS
ONEMAN - BLUESBAND (SCO)

MIKE WHELLANS
ONEMAN - BLUESBAND (SCO)

Kl. 21.30 / fri entré

Enhver, som har set Mike i aktion på scenen, ved, at han spiller og synger medrivende blues, og at han kan få sin mikrofon til at lyde som et helt trommesæt. Han formår at skabe en fortættet og intim atmosfære på selv de største spillesteder. Men når han spiller på en mindre klubscene er han allermest i sit es, for nærkontakten til publikum betyder meget for ham. Han har det bedst, når han giver sig selv 100 procent - og det gør han hver gang.
”I'm a stomper, and I stomp”, siger han.

Mike Whellans voksede op i det skotske lavland tæt ved grænsen til England.
Hans første instrument blev det trommesæt, som han arvede fra sin far, Bobby Whellans, der var en elsket og respekteret jazztrommeslager.
Allerede som 13-årig spillede Mike i danseorkestre og jazzbands til lokale fester og bryllupper rundt om i det sydlige Skotland.
l 1969 kom hans første professionelle job. Mike dannede par med Aly Bain, en violinist fra Shetland. Sammen optrådte de rundt omkring på diverse spillesteder, koncerter, i TV og radio, på universiteter og colleges som ”Boys of the Lough” sammen med Robin Morton og Cathat McOnnell.
l løbet af 1970'erne udgav de en LP og turnerede i USA, Canada, Europa og Storbritannien. Men traditionel skotsk musik var ikke det, Mike ville. Han ville derimod spille “the blues”.

Så han startede en ny karriere. Somme tider spillede han med sin gode ven, guitaristen Colin Browne & the Block Bros., andre gange som trommeslager sammen med de gamle kammerater i ”The Vindscreen Vipers”, der især spillede skiffle and jug band-musik. Snart blev han solist og dannede et helt one-man-band med sin guitar og mundharmonika, som han spillede – og spiller - som ingen andre. Han begyndte at turnere i Danmark allerede i slutningen af 70'erne, og fra starten af 80'erne bosatte han sig her i landet, hvorfra turen så gik til festivaler og klubber i Holland, Schweiz, England og hjem til Skotland. Han opbyggede et solidt ry som et veritabelt enmands-bluesband og entertainer, der altid engagerer og involverer sit publikum.

I årenes løb har han spillet på stort set hver eneste festival i Danmark, bl.a. Tønder, Skagen, Tunø, Midtfyn. Roskilde, Samsø, Djursland og mange flere. Han har også haft stor succes på bl.a.:
Nyon festival, Basel festival og Montreux jazzfestival i Schweiz, Thorshavn festival, Munster festival / Bad Helsted Jazz festival / Barrelhouse Jazz galla Tour i Tyskland, Kent State University festival i Ohio, Shetland festival, Edinburgh festival og Glasgow festival og mange andre i Skotland, Newcastle Artsfestival / Glastonbury Festival / Burnley Blues Festival / Ashburton Blues Festival / Cambridge festival i England, Craigavon festival + Warren Point Blues festival i Irland, Rönneby jazzfestival i Sverige og på Haugesund jazzfestival i Norge hele seks gange.

I 1990'erne udgav Mike Whellans sit tredje soloalbum ”Swingtime Johnny Red” på Robin Mortons ”Temple” label
og i 2008 ”Fired up & Ready”. I 2010 har han udgivet 2 singler til digital download. Han har også travlt med at turnere rundt på spillesteder og festivaler især i Skotland, hvor han holder fanen højt og bluesmusikken i live med sit stadig superenergiske oneman-bluesband.

Enhver, som har set Mike i aktion på scenen, ved, at han spiller og synger medrivende blues, og at han kan få sin mikrofon til at lyde som et helt trommesæt. Han formår at skabe en fortættet og intim atmosfære på selv de største spillesteder. Men når han spiller på en mindre klubscene er han allermest i sit es, for nærkontakten til publikum betyder meget for ham. Han har det bedst, når han giver sig selv 100 procent - og det gør han hver gang. ”I'm a stomper, and I stomp”, siger han.

Besætning

Mike Whellans (Trommer/guitar/mundharmonika/vokal)